Tristesse...

...er det franske ord for tristhed...

Og jeg er trist i de her dage - har en tendens til kvalme og har ikke lyst til mad...føler mig flad og udkørt og energiløs. Det har været en laaang uge, hvor Pelle har været syg og nætterne har været helt af helvede til, men jeg ved, at det ikke er grunden til min tristesse...

Bedstefar - kære Bedstefar...jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive - alt er efterhånden skrevet eller sagt. Nu venter vi. Venter på det, der er ved at ske...det uundgåelige...det vi alle skal opleve før eller siden... ...

Livet er uværdigt for ham efterhånden - han har ikke kræfter til noget selv længere og han er gnaven og sur - han ender nok også med at skulle have ble på :( nøj hvor er jeg et eller andet sted glad for, at det ikke er en tilstand, han vil komme til at befinde sig i i årevis...

Trist det er, hvad man bliver af at vide, at et menneske man holder så uendeligt meget af og som har givet en så uendelige mange fantastiske oplevelser og gode ting i livet, er igennem det, som min Bedstefar er igennem. Trist er, hvad man bliver af at vide, hvor hårdt det er for min Bedstemor at være der for min Bedstefar og vide, at det snart er slut. Tænk sig at have levet side om side i 54 år og vide, at det snart er forbi...det gør så uendeligt og ufatteligt ondt helt inde i mit hjerte, at min elskede elskede Bedste skal opleve den sorg....og ved næsten ikke, hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende igennem det!! :(
Trist er, hvad man bliver at at skulle bære sin egen og sin families tristesse inde i sig på en gang...det gør ondt i mig at se min mor, fordi jeg ved, hvordan hun har det....og jeg kan ikke bære, at vi allesammen skal igennem det her...

Jeg er bare så uendeligt trist - og ved ikke hvor jeg skal finde humør og energi henne til at være der for min mand og mine børn... Jeg føler mig rastløs og utilpas og træt træt træt... Jeg har lyst til at lave en masse og har alligevel ikke energi til at gøre en skid....

/Ida

Afmagt

Det går mere og mere skidt med min Bedstefar. Siden brylluppet har han haft flere dage, hvor han har haft mere end svært ved at komme ud af sengen, han græder meget og det er tydeligt, at han ikke er mentalt med på det der sker - men hvem kan også lige være det? Han har fået en hospitalsseng hjem, som desværre har for hård en madras, så min Bedstemor har lagt sin topmadras ovenpå madrassen, hvilket betyder, at hun nu sover uden topmadras - det er jo altså ikke holdbart!! Falck var der med en ny madras igår, men den er stadig for hård. Udover det har de fået en toiletstol og en rolator til ham - som han naturligvis nægter at bruge (hmm...jeg har vist ikke min stædighed fra fremmede...) og så har de - efter Bedstefar var faldet forleden - fået hjemmehjælp. Sidstnævnte havde startet første dag ud med at ville hjælpe Bedstefar i bad - flot sted at starte!! Det nægtede han selvfølgelig - han mener jo bestemt ikke, at han har brug for hjælp - han kan sagtens selv - men det kan han ikke, og Bedste, der i øvrigt har knogleskørhed, kan jo ikke tumle ham...for selvom han ikke er andet end skind og ben, så er han stadig en voksen mand og min Bedste er ikke stærk og skal passe på sig selv netop pga sin knogleskørhed... Desuden er han sat op i dosis af morfin og får nu Ritalin hver dag - bare for at kunne komme ud af sengen...

Så det er mildest talt noget værre møg!! :(

Jeg skulle have besøgt dem idag, men Bedste ringede i aftes og aflyste. Bedstefar kan ikke overskue, at der kommer gæster hele tiden...igår havde han sagt, at der var så uroligt og at det var alle de mennesker - Bedste havde svaret, at der jo kun var hende og Tina (min moster), han havde så sagt, at dagen før havde der været alle dem fra Haven (deres kolonihave - som de nu har solgt), men Bedste sagde, at de altså ikke havde været der. Jeg skrev så med mor senere på aftenen, hun har en veninde, der er sygeplejerske og har været i hjemmeplejen, som kunne fortælle, at øgning af morfindosis kan have bivirkninger som f.eks. dårligt humør og hallucinationer...det skulle gå over, når hans krop vænner sig til det...

Åh men altså jeg synes det er hårdt!! Jeg vil så gerne besøge dem, for jeg ved bare, at han ikke har langt igen - og jeg vil bare gerne kunne gøre et eller andet. Forleden da jeg var ude at handle stødte jeg på Lakridspinde og kom sådan til at tænke på Bedste - hun har/havde altid sådan en metalæske med Lakridspinde i en skuffe ved sit skrivebord, som vi smagte lidt på, når vi var kreative, når jeg var på ferie ved dem (hvilket jeg var næsten hver eneste ferie i al den tid, jeg gik i folkeskolen...)...så jeg købte en pose, jeg ville have taget med ud til hende i dag - kan være jeg sender den med posten til hende en af dagene...

Men har en kæmpe følelse af afmagt over ligesom at være sat lidt ude på sidelinien og INTET kunne gøre! Sagde til Bedste igår, at hun skulle sige til, hvis hun havde lyst til eller brug for at komme lidt ud, så ville jeg gerne komme ud og hente hende og gå en tur i skoven med hende eller et eller andet!! For når Bedstefar ikke kan overskue besøg af os, så må jeg se, om jeg kan hjælpe dem på anden vis...

Vi var til fødselsdag hos min ældste fætter, Emil i lørdags. Bedstefar var overraskende nok med - og Moster Tina fik taget det her billede af ham:

Dét er min Bedstefar!!

Håber han bliver ved med at have glimt af sit gamle selv!!

/Ida

Hun overlevede...

...den første nat på eget værelse - altså Lina...og jeg overlevede også :D selvom jeg havde helt ondt i maven, da vi gik i seng - skøre kvindemenneske! Havde helt lyst til at gå ind og hive hende med ind i soveværelset, så hun ikke skulle ligge derinde helt alene...hehe...

Men altså hun sov fra ca. 20.00-03.45 (!!!), hvor Pelle gik derind, fordi hun lå derinde og pludrede :D så meget for trygheden inde ved mor og far - det er da bare totalt meget en fest at sove på sig eget værelse! Men altså Pelle kæmpede lidt med at få hende til at falde til ro og efter lidt tid kom han ind til mig med hende med ordene; "Her er 1 stk baby, hun var lige ved at falde i søvn, men min mave knurrer så meget af sult, at den vækker hende" :D og så fik jeg hende overrakt, og inden jeg kunne nå at fatte, hvad der var sket, var Pelle strøget ned i køkkenet for at tage noget at spise...jeg var halvt i drømmeland stadigvæk, så jeg gav mig selvfølgelig til at amme hende. Det tog hende 5 min at tømme brystet og så var hun langt væk :) jeg faldt selvfølgelig i søvn og kun 1 time efter vågnede Lina og begyndte at søge...jeg synes jo ikke ligefrem, at det kunne passe, så jeg tog hende op og gik ind på hendes værelse med hende - jeg tænkte at jeg måtte amme hende derinde i stolen, hvis det blev nødvendigt...men pigebarnet faldt i søvn i mine arme på vej ind på værelset. Jeg lagde hende i vuggen, hvor hun snorkede videre til kl. 08.00 (Annika vågnede lidt i 7), hvor hun vågnede og gav sig til at pludre og var i strålende humør :)

Så det må siges at være en succes det der med at flytte "hjemmefra". Jeg selv må da indrømme, at jeg har fået den bedste nattesøvn længe!! Har virkelig nydt at kunne vende og dreje mig uden at skulle være stille som en mus :) så nu er Lina officielt flyttet ind på sit eget værelse - Vosnæsparken 100 1. tv 2. dør...

Og værelset ser sådan ud:

/Ida

Eget værelse... ...?

Nu har vi flyttet Linas vugge ind på hendes værelse og i nat skal vi have general-prøve...kan moren sove, når hendes lille baby ikke ligger lige ved siden af?

Umiddelbart kan jeg ikke helt lide det - savner hende allerede inde ved siden af mig...det er fjollet og jeg ved det godt, for ikke nok med, at værelset er lige ved siden af vores, vi sætter også babyalarm på hende - så selvfølgelig skal vi nok være der ved første lille kny fra hende!! Men det er bare tanken om, at hun skal ligge derinde helt alene uden, at hun kan høre os og vores sovelyde...uh nu får jeg kolde fødder igen...men det nytter ligesom ikke noget...Pelle er helt klar til det og mener bestemt også, at Lina er klar. Det er hun sikkert også, men nogle gange er jeg en frygtelig hønemor - og det er indrømmer jeg gerne...

Nå vi må se, hvordan natten kommer til at gå...hvis det af den ene eller anden grund ikke går, så tager det heldigvis ikke mere end 5 minutter at flytte vugen tilbage i soveværelset ;)

/Ida aka Hønemor