...

at have følelserne med

Sådan fungerer jeg - med følelserne. Det er en del af den jeg er, og jeg fungerer ikke særlig godt, hvis jeg ikke har følelserne med mig. Det har været svært i den her proces med at flytte ud - det er stadig svært. Men der begynder langsomt at ske noget. Igår mærkede jeg det for første gang hernede. Vi havde kørt lidt rundt sammen kun os fire og lige dér kunne jeg mærke det; det skal nok blive godt det her!! Vi skal nok kunne finde ud af at trives med det alle fire.

Jeg kan ikke fraskrive mig fra at have hjemve eller for at savne dem og det derhjemme i lille Danmark - men jeg ved, at det at være ude er præget af savn efter det derhjemme. Sådan er det bare. Man finder ud af en måde at leve med det på. Vi finder ud af en måde at leve med det på. Heldigvis har jeg min egen lille familie lige omkring mig hele tiden. Det er trods alt det allervigtigste lige nu og her. 

atter en dag

Imorgen er der atter en dag siger man. Igår var jeg ikke glad ved tanken om atter en dag i sygesengen. Jeg gik omkuld allerede omkring kl. 20 - og vågnede desværre mange gange i løbet af natten, da min ryg værkede efter for mange timer på langs (I know - det lyder som om, jeg er 70!! But still...min ryg gjorde ondt!) Så da jeg havde ligget sådan lidt for længe trissede jeg op for at proppe mig med en ibuprofen, så jeg kunne få noget energigivende søvn...jeg kunne allerede da mærke, at jeg havde det bedre!

Lina vågnede meget usædvanligt omkring kl. 5, hvor Pelle brugte lang tid på at få hende til at sove igen - da kl. var 6 opgav vi og hun kom ind til mig for at putte - det blev ikke til megen søvn for nogen af os! Så der blev tændt for Disney Junior (den kanal er da bare en genial babysitter - og med det skole-engelsk de taler, så er det da lige før, at den kan lære mine børn at tale engelsk!), hvilket gav forældrene mulighed for at blunde videre i en halv times tid ;)

Den tidlige start på dagen gav rum til en middagslur - så vi tre tøser sov intet mindre end 2½ times middagslur, mens Pelle (den stakkel) måtte sidde og arbejde... Luren gjorde os alle godt, og da vi var kommet til os selv tog vi hen for at leje bil. Vi er nu kørende i en ganske fin Toyota Camry - naturligvis udstyret med automatgear (hvilket efter sigende næsten er standardudstyr hernede) og AC efter Dubaiske standarder (hvilket betyder en allerhelvedes effektiv en af slagsen). Efter bilen var hentet begav vi os mod Palm Jumeirah for at finde My Dubai Stay's kontor, hvor vi skulle betale for en uge mere på hotellet. Vi fandt det (næsten) uden at køre forkert - til trods for, at vi kører rundt uden et kort og uden en gps.

Når vi nu alligevel var ude på palmen kørte vi ud forbi Atlantis, som er et "eventyrslot", der indeholder en vandland, hotel og et shopping mall (mener jeg) - pigerne synes det var rigtig fint!!! Også selvom Annika synes det skulle være lyserødt med lilla på tårnene ;). Herefter lykkedes det os at finde Dubai Marina Mall uden problemer, at få provianteret samt at få fundet tilbage til hotellet uden det mindste lille problem :D

Imorgen skal jeg begive mig til Falcon City of Wonders alene med pigerne i bilen - det skal nok blive interessant!! Jeg satser på at købe en gps inden - for uden kort og uden gps kan det godt være, at det bliver noget af en udfordring - også selvom jeg har en god retningssans ;) Vi håber at kunne finde et hus ude i Falcon City - og på endelig at få afklaring på den front! Henrik (Pelles kollega) og familie bor derude, så vi skal ud og tjekke området ud :)

Anyways imorgen virker ikke som en bjergbestigning! Jeg har i hvert fald mere energi på kontoen. Især kan jeg mærke, at den frihed, som bilen giver os, gør os godt!

(og ja ja, jeg skal nok snart få lagt nogle billeder op ;)

pis og papir

I forgårs vågnede jeg op med så meget hold i nakken, at Pelle ikke kunne tage på arbejde (søndag er arbejdsdag hernede), det blev langsomt bedre op af dagen og er i stadig bedring, men er stadig ikke i topform. Imorges vågnede jeg så med alle influenzasymptomer i kroppen: ondt i halsen, i hovedet og i resten af kroppen, gåsehud over hele kroppen efterfulgt af svedetur og svimmelhed - jeg slæbte mig op af sengen og tvang et par pamoler, et glas vand og et glas appelsinjuice igennem min ømme hals i håb om, at det kunne gøre min krop udholdelig at være i...

Nu nærmer klokken sig 15 hernede, hvor Pelle kommer hjem fra arbejde - det har været 8 lange timer. Heldigvis har pigerne opført sig eksemplarisk og underholdt sig selv rigtig meget - så har jeg været ved at hente apps til iPhonen, som de har været beskæftiget med...og disney channel junior har nærmest kørt nonstop. Men ØV hvor jeg synes det er røv og nøgler!!! Annika har været supersød "Vi passer på dig mor, når du er syg"...men det er altså ikke meningen, at en 4-årig skal synes, at hun skal passe på sin mor!

Heldigvis kan Pelle arbejde hjemmefra imorgen - men vil altså meget hellere ud at få afklaring på hus og få lejet bil end jeg vil ligge i sengen!