pis og papir

I forgårs vågnede jeg op med så meget hold i nakken, at Pelle ikke kunne tage på arbejde (søndag er arbejdsdag hernede), det blev langsomt bedre op af dagen og er i stadig bedring, men er stadig ikke i topform. Imorges vågnede jeg så med alle influenzasymptomer i kroppen: ondt i halsen, i hovedet og i resten af kroppen, gåsehud over hele kroppen efterfulgt af svedetur og svimmelhed - jeg slæbte mig op af sengen og tvang et par pamoler, et glas vand og et glas appelsinjuice igennem min ømme hals i håb om, at det kunne gøre min krop udholdelig at være i...

Nu nærmer klokken sig 15 hernede, hvor Pelle kommer hjem fra arbejde - det har været 8 lange timer. Heldigvis har pigerne opført sig eksemplarisk og underholdt sig selv rigtig meget - så har jeg været ved at hente apps til iPhonen, som de har været beskæftiget med...og disney channel junior har nærmest kørt nonstop. Men ØV hvor jeg synes det er røv og nøgler!!! Annika har været supersød "Vi passer på dig mor, når du er syg"...men det er altså ikke meningen, at en 4-årig skal synes, at hun skal passe på sin mor!

Heldigvis kan Pelle arbejde hjemmefra imorgen - men vil altså meget hellere ud at få afklaring på hus og få lejet bil end jeg vil ligge i sengen!

de første dage som udlandsdansker...

Det har været nogle surrealistiske og mærkelige dage. Jeg burde måske være blown away af Dubai, men dagene har mest af alt føltes som bjergbestigninger at komme igennem. Der er ufatteligt mange ting, der skal ordnes her i starten, som er fremmede - noget jeg derfor bliver usikker på. Det kan nemt synes uoverskueligt at komme igennem, og jeg eller vi er bare gennemsyret af træthed, når vi når til aften. Vi er dog meget meget glade og taknemmelige for den velkomst, vi har fået hernede!! Vi er blevet taget rigtig godt imod af Pelles kolleger og disses koner/familier, som alle hjælper os alt det, vi har brug for. Annika har allerede fået sig et par gode legekammerater i Freja og Alexander, som er henholdsvis 7 og 4 år. Anders og Lone har været rigtig søde til at åbne deres hjem for os og især Anders har været en kæmpehjælp i forhold til huskiggeriet.

Sidstnævnte er i øvrigt noget af et hovedbrud. Vi har kigget på mange huse efterhånden, og der er bare ikke nogle, der har det hele. Det er helt vildt svært. Idag så vi et, som var virkelig lækker - fed finish, stor have med stort potentiale, et køkken/alrum/stue af en rigtig god størrelse (hvilket ikke er nemt at finde) og en masse små detaljer, der var rigtig lækre. MEN det mangler et værelse - så pigerne ville skulle dele værelse (et stort et ganske vist, men alligevel) og der var ikke noget gæsteværelse....eller rettere der var et "maids room", hvor der lige akkurat kunne stå en enkeltseng inde...der ville ikke kunne klemmes en seng ind til to personer - medmindre det var en køjeseng... jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal tro og mene...min hjerne koger snart over, over at vi endnu ikke har fundet vores permanente bolig. 

Imorgen venter endnu en bjergbestigning og jeg er træt ;)

rejsen til Dubai

var lang - meget lang. Pelle havde hold i ryggen (hvilket han vågnede op med dagen i forvejen), og da vi tjekkede bagagen ind i Billund, fik vi melding om, at Cimber og Emirates ingen samarbejde har, så vi skulle hele møllen med check-in igennem igen i Kastrup. Efter et kun lidt tårevædet farvel med dejlige mennesker, steg vi ombord på flyet med et par meget spændte småpiger, der begge nød flyveturen over Danmark i fulde drag - både at lette og lande var peace of cake - og det var sejt at se skyer, vand, huse og land!

De godt to tmer, vi havde til at få indhentet bagage, få den og os selv transporteret via bus fra indenrigs til udenrigs, komme igennem check-in, security etc. gik meget hurtigt. Det var meget hektisk, hæsblæsende men effektivt. Alt i alt gik det glat - vi fik læsset alle vores mange kufferter på to store bagagevogne og en lille - og børnene på to af vognene. Jeg formåede at køre med de to og Pelle med den sidste. Så det gik...

Flyveturen Kastrup-Dubai gik ikke så godt, som man kunne ønske. Pigerne kunne slet ikke finde ro - især Lina, som jeg sad ved siden af var fuld af krudt. De gange "spænd bæltet"-skiltene var tændt var hun totalt hys "Jeg gider ik' ha' seeeeele på". Og så havde vi begået en fejl i ikke at have en madpakke med - der gik hele tre timer af den 6,5 timer lange flyvetur, før vi fik noget at spise. Det var alt for længe. Vi havde kun fået morgenmad plus en hurtig rugbrødsklapper i transit, så  i takt med at blodsukkeret faldt hos os alle fire blev ungerne mere på tværs og vores lunter blev kortere - dårlig kombination! Lina præsterede at vælte to glas juice ned over mine fødder og sandaler og da maden endelig kom, ville hun ikke have noget af det. Vi var alle drøntrætte, men pigerne havde nærmest umuligt med at finde ro. Til sidst lykkedes det mig dog at tvinge Lina til at finde ro og hun fik sovet en god times tid.... Men phew for en tur.

Da vi endelig landede tog det os mere end halvanden time at komme ud af lufthavnen - og både børn og voksne var segnefærdige. Lina blev i (endnu) en kø ved med at græde "Jeg vil vææææk, jeg vil vææææk" - og sådan havde vi det vist allesammen. Da vi langt om længe kom ud til vores tålmodigt ventende chauffør, havde han ikke de aftalte autostole med (det var dog ikke uventet), men vi orkede ikke at brokke os - så med hjertet i halsen kørte vi gennem Dubai med ungerne i alm. trepunktsseler. Heldigvis kørte chaufføren pænt, da vi havde bedt om det :) så det var altid noget...

Klokken nåede at blive næsten 03.00 før jeg som den sidste drattede i seng - alle mand sov til kl. 10.30 næste dag...

Sikke en tur!!!!

Annika 4 år

Den sidste tid har været mere end bare hektisk, følelsesladet, hæsblæsende, forvirrende, nervepirrende og på alle områder meget uvirkelig. Det var trist at forlade Danmark - jeg er ikke god til at tage afsked, og det var ligesom lidt svært at undgå ;) Annikas fødselsdag føles som en parantes i alt det andet - i hvert fald for os voksne, men bestemt ikke for Annika. Jeg har måttet sande, at 4-års-fødselsdagen er den første rigtig store fødselsdag, som der bliver bygget op til længe, og som barnet forstår. Annika har glædet sig som en vanvittig til at blive fejret både af børnehaven og familien - og til at få gaver og prinsessekage!

Hun var glad hele sin lange 4-års-fødselsdag, som startede med morgenvækning af både Bedsteforældrene, Moster, Forældre og Lillesøster - hun blev så forlegen, at hun gemte sig ved mig som en anden struds. Gaverne blev ivrigt pakket op (og de kom væltende i en lind strøm gennem hele dagen) og alle vel modtaget! Hun fik:

- en del sylvanian families (som vi supplerede op med i Kastrup lufthavn, da de sidste danske kontanter skulle brændes af)
- en prinsessetaske i pink glimmer indeholdende, plastik-øjenskygge og læbestift (STORT hit!!!), telefonliste-bog og telefon
- en fiiin sommerkjole (som hun boede i det efterfølgende tre dage - indtil moren sagde stop)
- en flet-taske med blomster (som ikke rigtig kunne hamle op med den pink glimmer - men hvad kan også hamle op med pink glimmer ;))
- Barbie brud og Ken brudgom (som blev modtaget med et: Det er bare prinsen... underforstået "og han er jo et nødvendigt onde, hvis man skal giftes")
- Ticket to Heaven rygsæk i hvid med lilla bomber på - som hun er MEGET glad for!
- Hello kitty natkjole
- Hello kitty underbukser
- Disney Princess underbukser
- Disney Princess sengetøj

Vi startede med at aflevere Lina i vuggestuen og holde afslutning det med frugtspyd, som var en stor succes :) så afleverede vi Annika i børnehaven, tog hjem og satte os og gloede lettere handlingslammede på hinanden. Dagen før afrejse og foran ventede en dag fyldt med gæster - og vi var endnu ikke færdige med at pakke. Da vi havde siddet sådan i en halv time blev det til en lille smule pakkeri, inden det atter var tid til at drage mod børnehaven - denne gang for at fejre fødselsdag og samtidig tage afsked med dem alle. Annika havde bestilt prinsessekage, så jeg havde tryllet et prinsesseslot frem - lavet af lyserød giftkage - den blev beundret og konsumeret ;)

Afskeden med børnehaven for Annika var rørende. Hun blev kysset og krammet og kysset og krammet af både børn og voksne - og der stod en helt hær for at vinke farvel til hende, da vi kørte....det var svært for moren!!! Annika synes bare det var hyggeligt :)

Hjemme igen tryllede min mor i køkkenet - ganske uvurderligt!!! Så da de første gæster ankom stod to meget lækre skaldyrs/fiskesalater klar på bordet - fantastisk!

Der blev hygget og Annika lege længe med al det nye legetøj, vi voksne fik snakket, jeg fik en lur...

Til aften kom der flere gæster og endnu engang var der andre end os, der tryllede i køkkenet, så der stod grillet flæskesteg med lækkert tilbehør klar på bordet.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag, som Annika bare nød hvert et minut af! Det var et par trætte piger, der blev puttet - velvidende at morgendagen bød på den længe ventede rejse til Dubai!

Forældrene havde derimod et par timer foran sig med pakning, nerver og forsøg på at få overblik.

(billeder må vente, da jeg sidder ved Pelles computer...)