tirsdag den 26. juli 2011

små smil

Min betænksomme store datter bagte kage sammen med sin bedstemor i søndags (mens vi pakkede), og vi blev inviteret ned til kaffe og kage som en pause i pakkeriet. Jeg komplimenterer min datter med bagværket, og hun mumler mellem kagebidderne: "Du skal sige det til Bedste, det er hende, der har tænkt den" ♥ så måtte jeg jo give min mor roserne i stedet ;)

Lina sidder og spiser aftensmad - eller jeg forsøger at få Lina til at spise aftensmad. Hun slår mig på armen med gaflen og det gjorde faktisk ret ondt, så jeg fik udbrudt en masse eder og forbandelser (fy!). Siger derpå meget strengt til hende "Lina...hvad siger man så?" (og forventningen om at få et "Undskyld"), hun siger glad "Tak for mad" - jeg holder masken og svarer "Nej Lina, du slog mor, det gjorde AV på mor, hvad siger man så?" - Lina siger meget tænksom ud og siger endnu mere glad i sikker vished om, at hun nu har det rigtige svar "AV for Søren"...og så kunne jeg ikke holde masken mere :D men fik forklaret hende, at Undskyld var det man sagde, når man slog - og at man i øvrigt ikke skulle slå!

Endnu en fra Lina. Pelle får væltet havrefras ud på bordet og bliver gal på det møg (meget rationelt...pfft)...for at tage brodden af det, siger jeg til Lina: "EEeeej altså se, far har væltet havrefras ud på bordet" Lina: "EEeeeej Far aaaltså....far en BØLLE, far stor havrefras-bølle"....og så var der ingen der var sure mere :D


Små smil fra hverdagen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar