Det er mig der skal lære det...

Jeg har fundet ud af, hvad det handler om - det handler ikke en dyt om, at Lina er blevet forkølet (hun har sgi været forkølet så mange gange før) ej heller, at hun er svær at putte, træt når hun kommer hjem, mæt af indtryk og har brug for sin mor - alt dette er ganske naturligt og i virkeligheden ganske sundt (nå ja bortset fra forkølelsen selvfølgelig) - det handler om noget ganske andet; det handler om, at jeg skal lære at give slip på min lille pige. Det handler om, at jeg skal acceptere, at hun ikke er hjemme ved sin mor hele tiden mere, acceptere, at hun faktisk har det rigtig godt i vuggestuen og jeg skal lære, at det er okay at savne hende. For det er dét det virkelig handler om, jeg savner hende, så det gør helt ondt, og det kommer faktisk bag på mig...hvor mærkeligt det måske end lyder.....men jeg har faktisk glædet mig til, at hun skulle starte i vuggestue. Jeg har kunnet mærke på hende, at hun bare var SÅ klar, at hun begyndte at have behov for indtryk fra mennesker på hendes egen størrelse; brug for et socialt samspil med andre end sin søster, sin mor og sin far.
Jeg var i min naivitet fuldstændig overbevist om, at jeg var klar til at give slip på hende, at det ville blive nemmere med mit andet barn end det var med mit første - men det har vist sig at være modsat - at det faktisk er sværere! Føler virkelig, jeg har mistet en lille del af Lina i, at hun ikke er her sammen med mig hele dagen; at jeg ikke ved, hvad hun har lavet hele dagen, hvilket humør hun har været i, og det ikke er mig der har puttet dynen om hende i barnevognen og set hende vende sig om på siden for at putte sig til at sove....
Min reaktion kommer helt bag på mig - det gør den virkelig - med Annika havde jeg alle de her tanker INDEN hun startede i vuggestuen, og da vi så endelig stod i vuggestueopstarten, så klarede hun det bare så fint, og jeg var intet andet end stolt - jeg følte ikke den form for tristesse, som jeg gør denne gang...
For faktum er, at Lina allerede ELSKER den vuggestue - hun har knap tid til at sige farvel og knap tid til at ænse mig, når jeg kommer og henter hende - hun hygger sig og er i den grad mere klar til det her skridt, end jeg er...
Så nu må jeg altså lære det, må jeg!! Og så bare være 200% sammen med de piger, når de kommer hjem og lade huset sejle! BASTA....