onsdag den 9. juni 2010

Bekymrer mig...

Åh for pokker da - det forbistrede, forpulede, forbandede og særdeles veludviklede bekymrings-gen, jeg er "begavet" med, det driver mig til vanvid!

Linas vuggestuestart er bare gået SÅ godt - bedre end man kunne have forventet og håbet på, de siger i vuggestuen, at de helt glemmer, at hun er ny, da hun bare passer fuldstændig ind, leger, spiser, sover og hygger sig uden den mindste smule brok den hele dag fra kl. 08.45 til kl. 15.00! Det er sgu sejt, og jeg er stolt af hende. Men for dævlens vi kan mærke det på hende herhjemme, hun er fuldstændig baldret, når vi kommer hjem, hun leger egentlig fint, men er helt varm af træthed, øjnene hænger helt nede på kinderne og klokken er ikke mange, før hun kan sidde fuldstændig fladt ved mig og glo fjernsyn...hun døjer med noget hoste/forkølelse og jeg går hele tiden og tror, hun er ved at blive syg - men om morgenen er der intet (andet end hosten), så jeg er faktisk med min fornuft temmelig overbevist om, at eftermiddags- og aftenvarme kinder er lig med seriøs træthed (sådan bliver begge pigerne, når de er trætte - altså varme)...

Selvom hun er ved at falde omkuld af træthed, er hun rigtig rigtig svær at putte i de dage, hvor hun har været i vuggestue - det er bare så tydeligt, som var det bøjet i neon, at hun har svært ved at falde til ro efter en dag fyldt med indtryk og aktiviteter, så jeg nusser, synger og putter i et væk - hun skal ofte have en ekstra godnatflaske for at falde helt til ro, og ja aftenerne er ind imellem lange....her til aften faldt hun godt i søvn efter godnatflaske nr. 2 og blev så vækket af et voldsomt hosteanfald, som endte med, at hun kom til at kaste lidt op (der er jo altså også meget i sådan en mavesæk - hun har vel kværnet op mod 400 ml MME på en god time ), og det var bare SÅ synd for min lille skat synes det er så træls for hende, at hun skal døje med den hoste samtidig med, at hun skal håndtere at være startet i vuggestue...og så bliver jeg bare så bekymret for hende - får lyst til at holde hende hjemme, så hun kan få lidt ro, men hverdagen er jo også nødt til at have sin forudsigelighed, og i forvejen er de kun afsted 6 1/4 time fire dage om ugen - så det er jo ikke nogen lang uge eller nogle lange dage de har - de kan faktisk ikke være kortere...

Åh ha, hvis bare man kunne slippe sine bekymringer lidt en gang imellem...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar