mandag den 31. maj 2010

What a difference a day makes...

Vi har gennem noget tid været inde i en dum rille med Annika - hun har bare fået alt for meget skæld ud og alt for mange nej'er...bevar mig vel, hun har sg* også været VIRKELIG meget på tværs...man kan nok mærke, at frøkenen nærmer sig de 3 år...og var der nogen, der sagde trodsalder?!!...det tror jeg vist nok lige. Men altså vi har begge kunnet mærke, at det gik os meget på, at vi bare følte, vi skældte hende ud hele tiden (og især daddy har noget af et temperament...så han har kommet til at råbe en my for højt i ny og næ...), og situationen har bare ikke været holdbar. Vi har skældt mere ud end nødvendigt og sagt nej til mere, end vi behøvede; vi var ligesom kommet ind i en vane, hvor vi sagde nej før vi egentlig tænkte over, om det hun spurgte om eller gjorde rent faktisk var noget hun ikke måtte...så det havde vi os en længere snak om i fredags og blev enige om, at vi begge ville gøre en indsats for at komme den onde cirkel til livs. Vi har naturligvis været mærket af, at der er meget at tænke på i øjeblikket, og det har helt klart forkortet vores lunter, men det skulle bare være slut! Det SKAL bare ikke gå ud over ungerne, at vores hoveder er fyldt op...

Og hold nu fast en forskel det gjorde!! Aftalen var, at vi skulle give hende mere snor med de små ting og være mere konsekvente med det, der virkelig var vigtigt (og som hun bare har stået på bagbenene over, ignoreret, eller grint af os over...) - og hele dagen var vi bare en familie i harmoni, det var helt utroligt den forskel det gjorde for os alle fire!! Annika var glad og hyggede sig bare hele dagen, hvor vi i øvrigt var til brunch hos en af Pelles kolleger (skidehyggeligt!), og selvom hun ikke fik sin middagslur var hun bare glad, glad, glad - fuld af snakkerier, fjollerier og leg...det var fantastisk! Søndagen gik ligeså fantastisk, selvom vi faktisk var inde heeeele dagen (vi kunne simpelthen ikke losse os selv ud i konstant regn og stiv kuling!!)....

Det er utroligt så stor forskel en bevidst forandring kan gøre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar