søndag den 16. maj 2010

Lina 1 år :)

Lina er blevet fejret hele weekenden - først i fredags i Viborg, hvor olde, Jakob og Nanna kiggede forbi - og så idag, hvor farmor, Atle, Benedikte og Claus' Pia kom til boller og lagkage.

Vi startede igår med at gøre hele under-etagen fødselsdagsklar; vi havde købt det lækreste legekøkken i IKEA, som vi samlede i onsdags (og gemte forsvarligt væk under store tæpper bag låste døre ) og det skulle der gøres plads til og det skulle sættes frem og pakkes ind (igen i tæppe - men dog med bånd om ), der blev pyntet med flag og balloner og fødselsdagsbordet blev dækket. Så jeg glædede mig som et lille barn til at se pigernes ansigter, når legekøkkenet blev "pakket ud", da jeg gik i seng i aftes.

Lina vågnede som den første kl. 07.30, jeg tog hende op og satte mig med hende i stolen på hendes værelse for at morgenputte lidt inden vi vækkede de andre - og så skvættede hun i søvn igen...så jeg sad med hende og bare nød hendes lille sovende væsen i en hel halv time så vækkede vi storesøster og farmand...

Og hvor var det FEDT at se pigerne, da gaven kom frem fra det gyselige vattæppe, det var pakket ind i - de legede og legede bare lige med det samme! Morgenrundstykkerne blev hurtigt konsumeret inden der blev leget videre...

Til eftermiddag har vi bare hygget med familien, ungerne har leget og været i fantastisk humør - og Lina har imponeret mere end én gang - stået uden støtte første gang, selv puttet hænderne i ærmerne på trøjen, fandt sin jakke, da Annika blev bedt om at tage jakke på, fandt sit thermotøj da Annika lagde an til at skulle i haven - og ikke mindst spiste sin fødselsdagslagkage med ske uden at blive fuldstændig fedtet ind!!!!! Store pige altså...jeg er godt nok gået rundt om mig selv flere gange idag - fatter ikke, at Lina allerede er blevet 1 år....hvor f**den blev det år lige af??

Her en masse billeder (SPAM!!) af fødselsdagsgaven fra os, fødselsdagsbarnet og dennes storesøster!






















To meget trætte forældre vil nu slappe af, mens to meget trætte piger putter i hver deres seng!!















Ingen kommentarer:

Send en kommentar