tirsdag den 5. januar 2010

Juleaften

Så oprandt d. 24. december 2009. Jeg nød, at vi havde formiddagen og noget af eftermiddagen sammen med min familie. Vi tog den stille og roligt - fik spist morgenmad, hygget, badet os selv og ungerne, spist frokost og kom i det fine tøj :)

Vi trillede nordover gennem det snefyldte landskab, med min fars blandede julecd for fuld drøn i bilen og med to sovende unger på bagsædet - bliver det mere idyllisk?!

Vel ankomne til Dronninglund, pakkede vi vores liv ud og var klar lige i tide til Disneys juleshow. Annika gik til og fra, Vivi var i køkkenet, hvor duften af and og steg bredte sig, mens sad vi andre klinede til skærmen og så tegnefilm - hygge!








Inden vi satte os til bordet forsøgte vi forgæves at få puttet Lina og jeg færdiggjorde ris à l'amanden.




Vi satte os til bordet og spiste af al den gode mad, som Vivi og Atle havde brugt dage på at fremstille - den var lækker! Og der var rester nok til, at vi kunne spise af den til frokosten 2. juledag, hvor Jens gjorde os selskab.



Lina blev puttet, og vi spiste ris à l'amande.

Derefter var det tid til at få gaverne under træet!




Der blev danset rundt og sunget (med sanghæfter pfffft amatører!!) - jeg lærte en ny julesang, som jeg faktisk allerede har glemt...den var rigtig sød...hjælp mig lige med teksten her Vivi? Lina vågnede midt under skønsangen, hun kom op og holdt ud til sidste pakke var åbnet :)

Gaveregnen var ekstrem - vi var kun 7, men der var så mange gaver, at de ikke kunne være under træet!!



Vivi stod for gaveuddelingen, så gaverne blev ligeligt fordelt og vi alle havde en af de bedste gaver som den sidste gave - hun var skarpt flankeret af Annika, der vist også var aftenens topscorer, når det kom til antallet af gaver!






Lina piller ved julepynten :) hun var meget nænsom og lå læææææænge og legede

Annikas sidste gave var fra farmor, et rigtig tøset prinsesseslots-dukkehus - og det var svært at finde ud af, hvem der var mest begejstret :D og hvem der var mest skuffet over, at de fornuftige forældre, der med aftenens gaveregn in mente, måtte trumfe igennem at udskyde samlingen af dukkehuset til vi kom hjem!



Ellers fordelte gaverne sig således:

Annika
- P-hus i tre etager med både benzin-stander, vaskehal og lysregulering
- biler
- lastbil
- dukkehus inkl to dukker og møbler
- sølvkæde med lyserødt hjertevedhæng - der straks skulle prøves
- løbecykel
- Mickeys jul - dvd
- Bernhard og Bianca - dvd
- modellervoks
- morgenkåbe af den blødeste slags
- porcelæns testel - der er gemt væk til hun bliver lidt ældre

Lina
- seks bluser, tre par bukser, et par strømpebukser, tre par strømper, en nederdel og en hagesmæk (fordelt på flere pakker naturligvis) - alt i str 74 DEJLIGT!!
- fløjlsfutter
- Bamses allergoeste molodiboks -cd-boks
- 800 kr som tilskud til praktisk
- en lyserød bamse

Ida
- franskbrøds-/rugbrødsforme
- Vaffeljern
- Parfume: Burberry Weekend
- ansigtsskrubbecreme
- støvler (som skal byttes)
- en tur i byen med min mand - inkl børnepasning :)
 
Pelle
- bukser
- 3 cd'er (kan ikke huske hvilke)
- en skjorte
- en striktrøje
- håndvægte
 
Vi var først færdige med at pakke gaver op, da klokken var over 22. Annika havde på det tidspunkt haft en nedsmeltning, hvor hun lige pludselig stod midt på gulvet og græd - det hele blev vist lidt for overvældende, og hun var rigeligt træt - heldigvis kunne Pelle hurtigt trøste hende! Vi fik alle puttet og faldt vist hurtigt i søvn! Det var bestemt en rigtig god juleaften!
 

Her sidder jeg med en del af dagens høst...
/Ida

lørdag den 2. januar 2010

Lege-juleaften...øh Lille-juleaften...


Mandag d. 21. december tog pigerne og jeg til Viborg - vi skulle fejre Lille-jul der, hvor vi skulle bytte gaver, så vi alle kunne se hinandens reaktioner, når der blev pakket op...vi er nemlig enige om, at det er det halve af det at give en gave; at se modtagerens reaktion ved oppakningen. Vi tog afsted allerede mandag, Pelle alligevel skulle arbejde og ud at køre mandag aften og til teori tirsdag aften og da min far havde ferie, så kunne vi ligeså godt tage til Viborg og have lidt selskab, for det bliver sg* lidt kedeligt i længden kun at være i selskab med en 2-årig og 7 mdrs baby!

Vi havde et par hyggelige dage, selvom jeg kæmpede MAX med at få Annika til at sove - der var virkelig dømt mega far-savn, så hun kom til at græde, når hun snakkede med ham i telefonen og bare lå og kaldte "Min Faaaaaar" i sengen :( :(. Det var bare viiildt hårdt for både Annika, Pelle og undertegnede...og vi gruer nu noget for, når Pelle skal til Dubai i hele uge 7!!!!

D. 23. december kom Pelle med toget, og der var STOR gensynsglæde, da Annika og jeg hentede ham ved toget - selvom Annika nu også gik noget op i, at vi havde "glemt Lina", der jo sov trygt og godt i barnevognen under opsyn fra Bedsteforældrene ;)

Mine forældre havde virkelig lagt op til en helt rigtig juleaften om aftenen, der var både flæskesteg, andebryster, brune, hvide og menu kartofler, rødkål, seriøst lækker sovs (den fåes altså ikke bedre ;)) og ris à l'amande inkl mandelgave til dessert. Juletræet blev pyntet d. 22. december (mens jeg desværre kæmpede med at få Annika til at sove), så der blev lagt gaver under træet efter maden, og vi gik rundt om det og sang to sange (børnejulesange; Der bor en lille nissemand på loftets mørke rum og På loftet sidder nissen). Min mor og jeg blev enige om, at vi havde Lege-juleaften :) - der var vist ikke rigtig nogle af os, der helt kunne undvære Julen sammen ;) og måske synes resten af familien, at vi var lidt tossede? Men skidt, for det var altså bare super hyggeligt! Og det ved jeg, at de også synes ;)


Lina sad 100% selv midt på gulvet for allerførste gang!



Annikas mens-vi-venter-aktiviteter indebar bl.a. at sætte sin mors hår









Lina blev puttet inden vi gik om træet - måske inden ris à l'amanden?, men vågnede under gaveoppakningen. Hun fik allernådigst lov at komme op og være med til at pakke gaver op :)
Vi fik rigtig mange gaver! Vi var noget overraskede, for det var jo kun vores lille familie, der var samlet og altså kun gaverne fra min forældre, mine søskende og Faster Bente, vi fik...vi var virkelig glade for, at vi havde delt gaverne ud på to dage - det har vi nu også gjort de andre år - det er faktisk ret hyggeligt og knap så overvældende for ungerne...og ikke mindst, så tager gaveudpakningen ikke helt nær så lang tid og bliver dermed mere hyggeligt og mindre hektisk!





Nogen må have sagt noget sjovt? Men altså jeg blev også meget glad for gaven :)



Annika handy-woman ;)



Der er flere, der morer sig :D



Min nye sy-æske blev hurtigt til opbevaring af Annikas nye legetøj



Der leges :)

Årets høst i det viborgensiske:
Annika:
- Black and Decker værktøjssæt af Jakob (den første gave hun pakkede op - og den kunne hun faktisk godt have nøjes med :D hun havde faktisk ikke rigtig tid til at pakke flere op, da hun havde travlt med at skrue, bore og hamre ;))
- Peter Plys-figurer af Bedsterne (Plysbjørn, Hafferlaffen, Tigerdyr, Grisling, Ninka og en sidste jeg ikke kan huske...det var ikke Jakob, for ham synes hun manglede lidt...han er vist hendes helt)
- To biler fra Biler-filmen af Bedsterne
- Pusletaske til Dukke med sutteflaske, hagesmæk og bleer af Sille
- 300 kr som tilskud til madras til Juniorsengen af Faster Bente

Lina:
- Fede pludderbukser med små blomster af Jakob
- Totalt street cowboy-/joggingbukser, en skøn bluse fra Me Too i mange skønne farver, storblomstrede strømpebukser fra Melton og lilla velourfutter, der dog skal byttes, da jeg hellere vil have dem i fløjl
- Opsedaisy-dukke fra Drømmehaven, som
- 300 kr som tilskud til Trip Trap-stol af Faster Bente

Ida:
- Lækkert sæt med hue, halstørklæde og luffer
- Kropspleje-produkter fra Ole Henriksen
- Håndskrubbecreme samt håndcreme fra Isabellas

- Sy-æske (yeah, så kan der komme orden i nål og tråd)


Pelle:
- Hovedpude
- En fed skjorte

Fælles:
- Jamie Oliver stegepande
- Rosti margretheskål 4.0 liter
- Rosti margrethe dørslag - stort
- 3 Rosti margrete-skåle à 350 ml

Det var en virkelig hyggelig aften - ungerne klarede det hele med bravour! Klokken var alt for mange, da vi kom i seng...Lina puttede sig nu fint efter endnu en godnatflaske og Annika faldt i lyksaligt i søvn i smørhullet mellem mor og far. Næste dag ventede den rigtige juleaften, mere hygge, mere mad og flere gaver :)

/Ida

Tanker om Julen før Julen

Lidt kryptisk overskrift - I know. Men Julen 2009 har været en Jul, som jeg har brugt megen energi på at tænke over INDEN det blev Jul...og det har det været af flere årsager. Allerede i Julen 2008 tænkte jeg, at Julen 2009 ville blive en anderledes Jul - det skulle være min første Jul, som jeg ikke skulle holde sammen med min egen familie, men sammen med Pelles familie...og det er vel noget specielt for alle...

Det faktum, at Bedstefar gik bort i oktober, har bare gjort Julen endnu mere speciel - tænk sig, at min elskede Bedstefar ikke var her til at fejre Jul sammen med os andre OG at jeg faktisk ikke engang skulle være sammen med min egen familie...det har gjort, at jeg nok ikke har glædet mig helt så meget til Jul i år, som jeg plejer - og har haft lidt svært ved, at jeg har oplevet, at mange omkring mig har glædet sig ekstra meget til Julen i år...for kan de da ikke forstå, at Julen aldrig bliver HELT det samme igen!?? Det er naturligvis frygtelig egoistisk at tænke sådan, men det har jeg nu alligevel gjort ;)

Når jeg så alligevel har fundet juleglæden frem - for jeg er og bliver nu altså lettere Juletosset ;) - så har jeg fået dårlig dårlig samvittighed...især fordi jeg, når jeg har besøgt Bedste, har kunnet mærke, at december måned forståeligt nok har været rigtig hård for hende - hvad bilder jeg mig så ind, sådan ligefrem at glæde mig til Jul?

Åh jeg synes faktisk ikke, det har været helt nemt...

D. 20. december kørte jeg et hurtigt smut forbi Bedste for at bytte julegaver med hende - hun virkede modløs og lidt trist, synes jeg, og jeg fik det skidt over, at jeg vitterligt slet ikke havde tid til at blive og drikke en kop varmt med hende...men det havde jeg bare ikke :( efter det hurtige "besøg" besøgte jeg Bedstefar for at give ham en lille julenisse, jeg havde købt og for at sende ham en bunke kærlige tanker! Hans grav var helt sneet til, så jeg fik børstet hans navn fri og stillet nissen oven i al sneen. Jeg følte det faktisk befriende at besøge ham - tænk sig det hjalp på alle tankerne at stå i kulden og kigge på en sten...

/Ida, der snarligt vender tilbage til blogland med jule-, nytårs- og hverdagsfortællinger....

onsdag den 16. december 2009

Lidt pletskud

taget af undertegnet, da husbonden jo stadig bruger megen tid på kørekortet ;)















/Ida