Selvom livet i høj grad har vist sig fra sin mere besværlige side det sidste stykke tid, så er det bestemt ikke ensbetydende med, at der ikke er lyspunkter - for det er der bestemt.
Graviditeten står for en del af lyspunkterne, men den står også for en del af bekymringerne og nervøsiteten - for hvordan bliver det at blive en familie på fem? Når Pelle at komme så meget ovenpå, at jeg ikke står med det meste "alene" med tre børn? Som det er nu, så tror jeg på, at han nok skal komme næsten ovenpå - men havde man spurgt mig for tre uger siden, ville mit svar have været mere tøvende...
Men de mange spark fra lillebror i maven står for mange af mine daglige lyspunkter - jeg forsøger virkelig at nyde denne graviditet til fulde, da det med stor sandsynlighed er den sidste, jeg kommer til at opleve på egen krop. Jeg elsker den lille gut i min mave, og jeg glæder mig ubeskriveligt til at møde det lille væsen om 3 måneders tid! At jeg så har mere end svært ved at acceptere, at jeg ikke kan køre på med aktivitet den hele dag, som jeg gerne ville - dét er en helt anden side af sagen ;)
Pigerne - de skønne piger - står for ufatteligt mange lyspunkter. Jeg imponeres til stadighed over deres fremskridt, deres mod, deres udvikling og deres måde at klare det her Dubai på. De lærer hurtigere, end jeg helt kan følge med til og stortrives her i vores del af det store udland. Annika er især galopperet frem med sit engelske og taler nu i sætninger, der gør, at man kan føre lange samtaler med hende på engelsk. Lina gør bestemt også fremskridt i den henseende. Dog er hun mere på forståelses- end på udtrykkelsesniveau indtil videre. Til gengæld er hun meget skarp i sin udtale, hvor Annika godt kan være lidt mere "mudret".
De tager begge en del af de engelske børnesange til sig - og kan begge synge hele Itsy bitsy spider (lille Peter Edderkop) - og kan i øvrigt synge Mester Jacob på fransk (de har fransk ½ time om ugen). Annika går i øjeblikket og synger denne: http://www.youtube.com/watch?v=xIjobdArtiA - som jeg må indrømme, at jeg ikke kendte i forvejen ;). Det er fedt at deres horisont udvider sig, og at de er med til at udvide min horisont! I like!
Og så har den her flytning resulteret i et helt nyt gå-på-mod og en selvsikkerhed hos begge piger. De kunne før godt være reserverede og hænge meget i vores bukseben - de har vendt på en tallerken og er nu selvsikre piger, der går til verden med en helt anden åbenhed, end de før har udvist. Ja - i al beskedenhed, så synes jeg sg* de er seje - mine tøser ;)
Her et par billeder fra den seneste tid:
Graviditeten står for en del af lyspunkterne, men den står også for en del af bekymringerne og nervøsiteten - for hvordan bliver det at blive en familie på fem? Når Pelle at komme så meget ovenpå, at jeg ikke står med det meste "alene" med tre børn? Som det er nu, så tror jeg på, at han nok skal komme næsten ovenpå - men havde man spurgt mig for tre uger siden, ville mit svar have været mere tøvende...
Men de mange spark fra lillebror i maven står for mange af mine daglige lyspunkter - jeg forsøger virkelig at nyde denne graviditet til fulde, da det med stor sandsynlighed er den sidste, jeg kommer til at opleve på egen krop. Jeg elsker den lille gut i min mave, og jeg glæder mig ubeskriveligt til at møde det lille væsen om 3 måneders tid! At jeg så har mere end svært ved at acceptere, at jeg ikke kan køre på med aktivitet den hele dag, som jeg gerne ville - dét er en helt anden side af sagen ;)
Pigerne - de skønne piger - står for ufatteligt mange lyspunkter. Jeg imponeres til stadighed over deres fremskridt, deres mod, deres udvikling og deres måde at klare det her Dubai på. De lærer hurtigere, end jeg helt kan følge med til og stortrives her i vores del af det store udland. Annika er især galopperet frem med sit engelske og taler nu i sætninger, der gør, at man kan føre lange samtaler med hende på engelsk. Lina gør bestemt også fremskridt i den henseende. Dog er hun mere på forståelses- end på udtrykkelsesniveau indtil videre. Til gengæld er hun meget skarp i sin udtale, hvor Annika godt kan være lidt mere "mudret".
De tager begge en del af de engelske børnesange til sig - og kan begge synge hele Itsy bitsy spider (lille Peter Edderkop) - og kan i øvrigt synge Mester Jacob på fransk (de har fransk ½ time om ugen). Annika går i øjeblikket og synger denne: http://www.youtube.com/watch?v=xIjobdArtiA - som jeg må indrømme, at jeg ikke kendte i forvejen ;). Det er fedt at deres horisont udvider sig, og at de er med til at udvide min horisont! I like!
Og så har den her flytning resulteret i et helt nyt gå-på-mod og en selvsikkerhed hos begge piger. De kunne før godt være reserverede og hænge meget i vores bukseben - de har vendt på en tallerken og er nu selvsikre piger, der går til verden med en helt anden åbenhed, end de før har udvist. Ja - i al beskedenhed, så synes jeg sg* de er seje - mine tøser ;)
Her et par billeder fra den seneste tid:
Min store dejlige pige <3
(kan ikke vende billedet)
Lina har tegnet vores familie <3
Lina har tegnet vores familie <3
Pigernes nye krea-hjørne bruges dagligt!
Annika har taget det her snapshot af min skønne lille pige <3
Hvor er det SÅ dejligt at læse Ida. :-) I har virkelig nogle seje piger - kan godt forstå du er pavestolt.
SvarSletKnus Joan