mandag den 28. maj 2012

Lina 3 år

Onsdag d. 16. maj fyldte Lina 3 år. Som enhver anden mor, kan jeg konstatere, at tiden går hurtigt, og jeg fatter ikke helt, hvor den er blevet af. At det har været tre begivenhedsrige år, kan der dog ikke være tvivl om - to flytninger, en uddannelse, en bryllupsfest og et dødsfald blandt en masse andet...

Lina er dog til stadighed en livsglad pige med stor selvstændighed, stædighed, viljestyrke og en kæmpe portion humor - dem der kender Lina, vil give mig ret i, at hun er helt sin egen...og det på den allerbedst tænkelige måde. Hun er fuld af nye påfund og jeg elsker den måde, hun formår at vende verden på hovedet og se tingene fra nye vinkler. Der er ikke nogen, der skal fortælle Lina, hvordan tingene skal være eller er - for hendes vej, er den rigtige. Det skal nok give hende nogle knubs hen ad livets vej, men mon ikke det også skal vise sig at være en styrke?!!

Hendes fødselsdag startede med sang i sengen - hvilket resulterede i skrig og skrål og "Jeg vil ikke være stor, jeg vil være lille..." - lidt tidligt med en identitetskrise grundet alderen, men ikke desto mindre, er det vist, hvad den lille Lina oplever i øjeblikket.

Hey der er gaaaaaver...

Krisen var dog overstået, så snart hun kom ned og så fødselsdagsbordet og gaverne ;)

Der pakkes nænsomt op.

Storesøster kigger spændt med.

Optaget af kuglerammen (godt gaven ikke var til Annika ;))

Leg med den nye dukkevogn (gaven fra Annika) og de nye dukker.

Pigerne lavede puslespillet her helt selv - læg mærke til hvordan låget med motivet nærstuderes :)

Der blev pakket op og leget med de nye ting - en kugleramme, et kæmpe puslespil, en ny dukkevogn og dukke - og senere på dagen en fjernstyret Bumle-bil og en stor elefantpude til værelset. Når Heidi og Hans-Henriks container ankommer fra Danmark er der ligeledes nye bObles-dyr til samlingen :)

Til børnehavevennerne havde jeg bagt cookies med mini-m&ms og lavet frugtspyd - sjovt nok valgte børnene frugten fremfor småkagerne...især er det pudsigt, da jeg ved, at mange børn hernede er vant til at få meget slik og kager:

Uhmmm cookies

Vennerne :)

Frugtspyddene indtages :)

Lørdag fejrede vi Lina med en lækker brunch og fødselsdagsgæster; Caroline, Ella og Adam, Lone, Anders, Freja og Alexander og så naturligvis Heidi, Hans-Henrik og Ronja, som i øjeblikket bor hos os, indtil deres visum, bolig og container med indbo når herned.

Det var en super hyggelig dag, hvor alle børnene legede næsten uden konflikter og vi voksne fik snakket og spist os en pukkel til i samme omgang ;) Lina blev begavet med en pizza til legekøkkenet og en prinsessekjole med alt, hvad der medfølger af tilbehør af både smykker, tryllestav og sko. Alt i alt en skøn fejring af min lille store pige.

Børnebordet

Fødselsdags-jordbær/blåbærtærte, som var uforskammet lækker!

Uhhm kage (indtaget iført den nye prinsessekjole :))

Tillykke Lina - min store lille pige :)

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare ud til, at have været en dejlig dag! Hun er en heldig 3-årig! ;)

    SvarSlet
  2. - hold da op, - en masse fødselsdag!
    Og så venter der mere fødselsdag i Danmark!

    Heldige, dejlige pige!

    Kærlig hilsen Farmor.

    SvarSlet