Fik ikke tid til at skrive igår, som det ellers var min plan. Dagen gik nu ellers rimelig fint. Begge tøserne sov til kl. 8.20 - eller Lina sov længere end det (det gør hun som regel - hendes nat går fra 00.30-10.00...totalt uhensigtsmæssigt!), så Annika og jeg morgenhyggede...lige indtil det var tid til at få vækket Lina og gjort hende klar til, at vi kunne tage i vuggestuen og aflevere Annika. Så var ALT bare i vejen - det var bare SÅ tydeligt, at Annika ville have sin mor for sig selv :( og det kunne hun jo ikke få... da jeg så afleverede hende, blev hun bare MONSTERked af det - græd og græd og kaldte på sin mor så højt, at jeg kunne høre det ude på gangen :( ØV havde det bare skidt, da jeg gik derfra...
Dagen herhjemme gik fint - både Lina og jeg fik sovet en del (hjemmet sejler, men F * * * det) og jeg havde egentlig fint med overskud, da jeg hentede Annika igen. Spurgte selvfølgelig til, hvordan hendes dag havde været, når hun nu havde været så ked om morgenen. L fortalte, at hun havde været meget ked af det længe :( og at hun nok ville have godt af en fridag - det er anden gang på tre dage, hun siger det til mig - excuse me, men jeg gør sg* hvad jeg kan for at få det til at fungere derhjemme. Der er ikke noget, jeg hellere ville end at eje det overskud, det kræver at have Annika hjemme OG kunne give hende den opmærksomhed, hun så tydeligt har brug for. MEN som dagene har været ville en fridag bare have betydet, at Annika ville få et utal af nej'er, vent-lige'r, lige-om-lidt'er etc...hun ville bare blive helt vildt meget afvist, da Lina jo bare ikke har været til at få til at sove...og når hun endelig har sovet, så har JEG haft brug for fred og frirum for at kunne have overskud til Annika, når hun kommer hjem... ARG!! Det er selvfølgelig altsammen noget, som de ikke kan se i vuggeren...men jeg blev bare ved med at tænke på den bemærkning hele dagen igår... Følte godt nok, at de blandede sig lige rigeligt - de aner jo ikke, hvordan vores hverdag ser ud, og hvor meget vi rent faktisk gør allerede for, at Annika ikke skal føle sig tilsidesat. Det er jo også først nu, at Annika lige pludselig begynder at ville kræve mig - som jeg skrev tidligere, så har hun indtil nu afvist mig. Så situationen er noget uvant, og vi skal til at arbejde med hende anderledes, end vi hidtil har gjort - og det skal vi altså bruge et par dage til at finde ud af, hvordan vi håndterer.
Men det var helt klart, at jeg var nødt til at tage en snak med L her til morgen. Jeg begyndte naturligvis at tude (TYPISK mig - ren tudemarie) - heldigvis var alle ungerne inkl. Annika rendt på legepladsen, så hun ikke skulle se mig stå i hendes vuggestue og tude. Jeg fortalte og fortalte om alt det, vi gør for Annika - om hvor meget det ligger os på sinde, at Annika får det, hun har brug for og hvad L's bemærkning om fridage havde gjort ved mig. Jeg fik også fortalt (igen), at vi kører Annika ned på 25-timers modul pr. 1/10, så hun kommer til at have en fast ugentlig fridag - og en masse andre ting...ville bare SÅ gerne, at L kunne forstå, hvordan vi håndterer tingene herhjemme, så hun kunne se, at vi faktisk gør alt, hvad der står i vores magt. (desuden er Annika først blevet afleveret kl. 9.30 tre dage i denne uge - det er en time senere end sædvanligt, så selvom hun ikke får fridage, så får hun jo kortere dage..)
Det var heldigvis en rigtig god snak - L var meget forstående og meget GLAD for at høre, hvad vi gør herhjemme. Som hun sagde, så var bemærkningerne selvfølgelig ikke faldet for at gøre mig ked, men de havde bare kunnet mærke på Annika, at hun har været mere betuttet de sidste dage - halleluja, så var det jo DÉT hun skulle have sagt til mig i stedet for - det er da mere til at arbejde med. Så jeg fik sagt, at jeg MEGET gerne vil vide, når Annika virker anderledes end hun plejer, så vi kan tage hensyn til det herhjemme.
Det blev hulens langt, men NØJ jeg har tænkt mange tanker de sidste dage...
/Ida
Ingen kommentarer:
Send en kommentar