onsdag den 2. marts 2011

Græsenke

Jep græsenke indtil fredag aften engang - Pelle er på CeBIT-messe i Hannover, så jeg passer skansen herhjemme. Min dejlige specialemakker fik det ordnet sådan, at hun kom til mig og arbejde idag, så jeg ikke skulle stresse frem og tilbage, når nu jeg er alene med ungerne - og så har vi arrangeret os selv en hjemmearbejdsdag imorgen, så det er dejligt...der er nu en del fordele ved det her specialeskriveri Vi er nu så langt, at metode- og teoriafsnittene er så godt som færdige...forude venter et stort arbejde med at få styr på al vores data og få det analyseret!

Min specialemakker tog hjem allerede kl. 14, så i stedet for at hente ungerne tidligt, benyttede jeg lejligheden til at få ryddet op i bund i hele hytten, gjort rent i køkkenet, tørret støv af og tage et bad. Så da jeg hentede ungerne skulle jeg bare HYGGE med dem - og aftensmaden skulle bare varmes. Se dét er planlægning - og så har jeg det bestemt ikke skidt med, at ungerne først blev hente kl. 16, da den tid jeg har haft med dem idag har været ren kvalitetstid min mor kom kl. 17.15 og hjalp mig med at bade ungerne. Jeg har jo skåret et stykke af min pegefinger (kun et lille et, men dog et stykke!!), så jeg kan ikke have den i vand...derfor var det skønt med en hjælpende hånd! Og ungerne syntes det var hyggeligt ;)
De har bare været i SÅ godt humør begge to hele eftermiddagen og aftenen, været gode til at høre efter, leget og hygget sig så det har været en fryd. Så er det jo ingen sag at være græsenke ;)
Nu sover de begge, og jeg sidder og spekulerer på, hvad jeg mon skal få aftenen til at gå med...savner egentlig ham der min mand, og nyder samtidig at være lidt alene...selvom det ikke er det, jeg er allerbedst til ;) Hvad skal I lave i aften?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar