En mærkelig årsdag...

For præcist 1 år siden idag gik min kære Bedstefar bort. Jeg kan stadig få dage hvor jeg stopper op og kan mærke savnet helt inderst inde - han mangler altså bare! Min Bedste klarer det hele ret fantastisk, selvfølgelig savner hun ham uendeligt meget, og hun har perioder, hvor hun har svært ved at sove om natten...hun bliver ved med at gennemleve det sidste efterår igen og igen - mon ikke det er en proces hun skal igennem?

Videoen her er optaget i foråret 2007, hvor vi var i sommerhus sammen hele familien - mine dejlige bedsteforældre gav sig spontant til at danse...og jeg ELSKER den video, selvom den også gør mig trist nu hvor jeg ved, at de dejlige mennesker ikke kommer til at danse sammen igen....eller måske gør de?

Kære Bedstefar,
Idag på din dødsdag skinner efterårssolen fra en smuk efterårsklar himmel...mon ikke jeg får en sommerfugl at se idag? Hver gang jeg ser en af de smukke insekter blafre over himlen tænker jeg på dig - på den sommerfugl, der så smukt blafrede rundt inde i kirken til din bisættelse - på de mange sommerfugle, der sværmer omkring buskene på dit gravsted. Jeg føler mig så sikker på, at sommerfuglene er din måde at hilse på på! Bedste har lavet om i jeres stue - det er bare blevet SÅ fint! Hun har købt nye gardiner og nye møbler - og et nyt maleri til væggen. Du skulle se det! Det er bare blevet så lyst og lækkert og stuen er jo blevet flere kvadratmeter større. Maleriet af dit "barndomshjem" hænger nu stadig over sofaen og din søster fra Norge har været forbi og besøge Bedste - og kommenterede på netop det maleri med ordene "det er sjovt, det maleri får mig sådan til at tænke på mit barndomshjem" - så måske det virkelig er jeres barndomshjem ;) Idag er en lidt svær dag for Bedste, så vi har allesammen sendt bud efter en stor buket blomster og chokolade til hende - og så får hun penge, så hun kan forkæle sig selv lidt...det har hun fortjent! Jeg ved du er enig med mig :)

Du skal vide, at vi alle tænker på dig og savner dig! Du mangler når vi er samlede allesammen!

Annika spørger stadig efter Oldefar ind imellem - og hun kan kende dig på billederne. Det er så vigtigt for mig at fortælle hende og Lina, hvor dejlig en mand du var - især når de bliver ældre og bedre kan forstå!

Lige nu er jeg tom for ord...de kommer nok igen...senere...

Knus