Jeg elsker at være gravid, jeg elsker at mærke liv bag maveskindet, jeg elsker alle forberedelserne - mentale som praktiske, jeg elsker at forestille mig hvilken lille personlighed, der er ved at blive skabt inde i mig og jeg elsker de mange spark og bevægelser.
Til gengæld er jeg ikke fan af at være begrænset af min krop. Jeg er virkelig ikke tilhænger af ikke at kunne gøre, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Jeg holder ikke af, at min krop ikke tillader mig at bruge den energi, jeg føler, jeg har ind imellem. Jeg er idag 24 uger og 2 dage henne i den her min tredje graviditet, og det betyder, at der altså er rigtig lang vej igen - alligevel er jeg allerede meget besværet, synes jeg. Jeg får ondt i lænd og skamben, hvis jeg bevæger mig for meget - jeg får (lidt for mange) plukveer, når jeg får lavet for meget - og jeg kan ikke gå så særlig langt før jeg begynder at vralte på den der særlige "jeg-er-virkelig-gravid"-måde. Maven begynder allerede at føles meget tung ind imellem...og jeg synes det er for tidligt!!
Men sådan er det nok bare at være gravid for tredje gang - i en alder af 29 år, må jeg erkende, at jeg er indehaver af en brugt krop, der bærer på et barn for tredje gang. Det kræver, at jeg slapper meget af, at jeg tager mange pauser i mine gøremål, at jeg passer på mig selv...og guderne skal vide, at det er jeg virkelig ikke ret god til. Jeg øver mig. Ret beset bliver jeg vist også bedre, men ind imellem fejler det - som igår, hvor jeg var sprængfyldt med energi og kørte på med gøremål det meste af dagen og havde det fantastisk med det. Jeg var træt, da vi nåede aftenen, men min krop virkede ikke så mærket, som jeg havde forventet......lige indtil idag, hvor jeg har haft virkelig mange plukveer, temmelig ondt i lænden og bare har været træt, træt, træt....så kan jeg lære det, kan jeg (lige indtil næste gang)...
Så kære mig selv, husk, at du er gravid...for tredje gang...og du skal passe på dig selv og din krop for din og for den lille babys skyld.
